Alf Prysen — Kjærringkjeft

Det svinge ei lykt på en spiker i natta Surr-surr-surr-surr- Det raspe og riv i ei sag oppi Bratta Surr-surr-surr-surr- Det er a Matja Brattsveen som står og sage ved For mæinn hennes Matja har itte ti' tel det Hæin tenkje kloke tanker og veit så go beskjed Og nå ska æille ting ta slutt Og hele væla slettes ut Og vi ska følje med "Haull kjæften din, gett!" sa a Matja og gikk ut Surr-surr-surr-surr- Du tala på vett, men det ser itte slik ut! Surr-surr-surr-surr- Men kæin du redde tia og væla som er grå Ved at du sitt og tenkje og læs og sputte skrå Så er det itte meg imot at himmel'n ska bli blå Men vedkassa er like tom Og det lyt den som er for dom Gå ut og rette på Men hvis du kæin tenkje så væla forgylles Surr-surr-surr-surr- Ska je saga rågran så vedkassa fylles! Surr-surr-surr-surr- Nå ska det snart bli oppsving i æille verdens læinn Nå sitt'n Jens ved bordet og tenkje æilt'n kæin Ja, ska en tenkje tanker, så trengs det stor forstæinn Men den som står og riv og slit Så kabben hoppe hit og dit Treng' berre litte græinn Ja, je er så dom som ei kjærring lyt vara Surr-surr-surr-surr- Ska'n livbærja seg med så vettuge kara Surr-surr-surr-surr- Du seier je ska vente, så ska je nok få sjå Nei, je ska itte vente, det kæin du klå deg på! Og sku det skje så gæli at væla ska forgå Og det je saga opp i kveld Sku' vara fåfengt arbe' lell Så ska je stå på skire trass og ta en kabbe tel!