Carl Nielsen — Høgen

Vær hilset, høg, over granetop! Du stoltest fugl i skoven Du stirrer trodsigt mod himlen op Din flugt er vild og forvoven Du kløver brisen i vilden lyst Mens grønligt øjnene spejde Du hugger dit næb i din fjendes bryst Og aldrig du skænker ham lejde Du er en røver for Gud og mand I blod du sølede hammen Du ser med foragt på den vrikkende and Der spejler sin fedme i dammen Jeg elsker vel ej din blodige klo Men flugtens sus på din bringe Dit vilde blik fra dit stolte bo Og solens blink på din vinge