Hjskolesangbogen — Lysets Engel Går Med Glans

1. Lysets engel går med glans Gennem himmelporte For Guds engels strålekrans Flygter alle nattens skygger sorte 2. Sol går over verden ud Med Guds lys i øje: Se! Vor Herres sendebud Går på gyldne skyer i det høje 3. Englen spreder over jord Glansen fra Guds Himmel; I sin kåbes stråleflor Favner han alverdens glade vrimmel 4. Sol ser ind i slot og vrå Ser på drot og tigger Ser til store, ser til små Kysser barnet, som i vuggen ligger 5. Os han også favne vil Englen i det høje; Os han også smiler til Englen med Guds Himmel-glans i øje 6. Os har og vor Herre kær: Ingen sjæl han glemmer; I hvert solglimt Gud er nær Og vor glade morgensang fornemmer


Other Hjskolesangbogen songs:
all Hjskolesangbogen songs all songs from 1937