Kim Larsen — Kit

[Vers 1] De skældte mig for drukkenbolt Og sjover og drabant Og hvisked' det som værre var Og hvert et ord var sandt Men Kit var som en hvirvelvind Hvem ingen sladder fandt [Vers 2] Hvert brev hun skrev i ny og næ Med klatter og med fejl Var sødt som kys og brændevin Og slog mig som en plejl Endskønt devisen altid var Kun aldrig svigte sejl [Vers 3] Det sidste lå i Amsterdam Og siden lyste blank Kun midtpå med den lilles skrift Forførende og slank Stod: "Skidt med alt, når blot du dreng Må holde ryggen rank" [Vers 4] Sankt Peter, tænker jeg, har le't: "Kom ind i himlen" Så har hun tøvet et sekund Og vendt sig om igen Og stille sagt: "Jeg venter på min ven" [Vers 5] Så hvis du drager af før jeg Og ser en lille tøs Med vortet hånd og næsen Rejst i vejret chikanøs Så passer hun til mig Sgu som en svaber til sin pøs [Vers 6] Og når jeg står på Himlens vægt Med et par pund for lidt Så tror jeg nok en næsvis røst Iskyldigt hvisker: "Skidt Vi finder nok et andet sted" En sådan tøs var Kit