One Two — Hvide Løgne

Lige før du går, standser du og står, som en fremmed Har en hemmelighed, en som jeg for længst har fornemmet Smilet om din mund, flået i dit blik, dine øjne Ord som intet siger, svar du aldrig giver, kun hvide løgne Uuh, det' som om at du går rundt på en fjern planet Ude i et rum, inde i dig selv, alene Du tror, at jeg ikke aner spor og ingenting har vidst (nej, nej) Om hvor nemt det gik, da du svigtede mig og hvor trist For du blev svigtet selv til sidst Hvide løgne fik fortalt, løgn og sandhed halvt om halvt Før jeg forstod Nu det soleklart at se, at du bedrog mig Hvide løgne det sekund (hvide løgne), sandhed sårer og gør ondt Vi vælger selv at tro, på hvide løgne Lige nu og her, spørger jeg ikke mere, hvad der skete (nej) Lader ligesom om, at vi begge to, ikke ved det Der bliver så stille, ikke se det, som ved en linedans Prøver vi at gå, trin for trin at nå at nå hinanden (Du tror) Du tror, at jeg ikke ikke aner spor og ingenting har vidst Om hvor nemt det gik, da du svigtede mig, og hvor trist For du blev svigtet selv til sidst Hvide løgne fik fortalt, løgn og sandhed halvt om halvt Før jeg forstod Nu det' soleklart at se, du bedrog mig Hvide løgne det sekund, sandhed sårer og gør ondt (åh-ja) Vi vælger selv at tro, på hvide løgne [mellemstykke] Du tror jeg ikke, jeg ikke aner spor og ingenting har vidst Og hvor nemt det gik, da du svigtede mig og hvor trist For du blev svigtet selv til sidst Hvide løgne fik fortalt, løgn og sandhed halvt om halvt Før jeg forstod Nu det' soleklart at se, du bedrog mig Hvide løgne det sekund (hvide løgne), sandhed sårer og gør ondt (åh-ja) Vi vælger selv at tro, hvide løgne Hvide løgne fik fortalt (åh-ja), løgn og sandhed halvt om halvt Før jeg forstod Nu det' soleklart at se, du bedrog mig (så let, så let)