Shu-bi-dua — Ene Og Alene

[Vers 1] Stille, stille Der' ingen, der siger noget Når du er gået Ene, alene Det værste, den forladte har Er minderne om det, der var [Omkvæd] For vi kunne flyve og landede blødt Og vi stjal som tyve af det, der var sødt Husker du det billede, vi skabte sammen Før vi sprængte rammen? [Vers 2] (Stille, stille, stille, stille) Stille Et ekko af et kort farvel Svarer sig selv (Farvel, farvel, farvel, farvel) Ene (Ene, ene, ene), alene Det bedste, den forladte har Det er altid det, der var [Kontraststykke] Det var de få minutter, der føltes som år Der hvor intet slutter, og begge forstår At når man er to, ka' man få det hele Selvom man ska' dele [Omkvæd] Vi kunne flyve og landede blødt Og vi stjal som tyve af det, der var sødt Husker du de højder, vi nåede sammen Før du sprængte rammen? [Outro] Den dag du tog mig i din favn Og hviskede en andens navn