Liva Weel — Gå med i lunden

Det er nat, og vækkeuret tikker sit tak, nattergalen slår det høje C. Hvad skal man så? Skal man i seng? Nej, man skal gi' sit hår en gang lak og så si': Min ven, hvor skal vi hen? Gå med i lunden så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed. Lad skoven skælve, og klokken slå ell've, og månen og mælkevejen drysse ned. Vi er kun dig og mig, mig og dig til til at gå i takt og hvis du klemmer mig, glemmer jeg, hvad mor har sagt. Gå med i lunden, så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed. Du og du og navnlig du, som breder dig der det er vist et kys, du trænger til. Det skal du få, ikke hos mig, men hos, ja, hvilken pige, du vil. Tag blot hendes hånd og sig så så'n: Gå med i lunden så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed. Lad skoven skælve, og klokken slå ell've, og månen og mælkevejen drysse ned.