Liva Weel — Man Binder Os På Mund Og Hånd

[Tekst til "Man Binder Os På Mund Og Hånd"] [Vers 1] Gribe efter blanke ting Vil hvert et grådigt lille barn Binde andre med en ring Gør man som helbefaren Tænk, hvor har man stået tit Og delt et vinduesparadis Helle, helle, det er mit Og livet går på samme vis [Omkvæd 1] Man binder os på mund og hånd Med vanens tusind fine bånd Og det er besværligt— At flagre sig fri Vi leger skjul hos en som ved— At skærme os mod ensomhed Med søde kontrakter— Vi luller os i Kunne vi forbyde de tre ord: "Jeg lover dig" Var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej De ord, vi svor med hånd og mund De gælder kun den korte stund Til glæden er borte Og alt er forbi [Vers 2] Møde hvad der venter os Og ingen ved, hvordan det går Bære skæbnen uden trods Hvad der så forestår Glad ved hver en venlighed Men uden tro, at det bli'r ved Søge fred, idet vi ved At vi har ingen krav på fred [Omkvæd 2] Man binder os på mund og hånd Men man ka’ ikke binde ånd Og ingen er fangne Når tanken er fri Vi har en indre fæstning her Som styrkes i sit eget værd Når bare vi kæmper— For det, vi ka' li' Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl Ingen kan regere det, som vi bestemmer selv Det lover vi med hånd og mund I mørket før en morgenstund At drømmen om frihed Bli’r aldrig forbi