Edvard Grieg — Fra Monte Pincio

Aftenen kommer, Solen staar rød; Farvende Straaler i Rummet henskylle Lyslængsel'ns Glands i uendelig Fylde; -- Fjeldet forklares som Aasyn i Død Kuplerne gløder, men længere borte Taagen langs Markernes blaalige Sorte Vugger opover som Glemselen før: Over hin Dal dækker tusind Aars Slør Aft'nen, hvor rød og varm Blusser af Folkelarm Glødende Hornmusik Blomster og brune Blik. -- Tankerne stræber i Farver og Toner Trofast mod det, som forsoner Stille det bliver, end dunklere blaa Himmelen vaager og venter; -- opunder Fortid, som drømmer, og Fremtid, som stunder Usikre Blus i det rugende Graa! Men de vil samle sig! Roma fremstige Lystændt en Nat for Italiens Rige: Klokkerne kime, Kanonerne slaa Minderne flamme paa Fremtidens Blaa! -- Yndigt om Haab og Tro Op mod Nygifte to Jubler en Sanger til Cither og Fløjtespil Stærkere Længsler faar barnesød Hvile; -- Mindre tør vaagne og smile