Edvard Grieg — Guds Søn har gjort mig fri

Guds Søn har gjort mig fri Fra Satans Tyranni Fra Synde-Stand Fra Lovens-Band Fra Dødens Skræk og Helved-Brand Min Goel lagde sig Imellem Gud og mig Sig undergav Min Syndestraf Til Marter, Død og Grav Det var den Kjærlighed til mig Som er så ubergribelig; Så god Imod En Ond fra Top til Rod: Der ingen Ting var til Behag Undtagen den forbudne Smag Med Mund og Hånd Ja Sjæl og Ånd I Fjendens Lænke-Bånd Nu er jeg Gud i Vold Trods Slangen tusind-fold! Lad ham kun stå Og se mig gå Med Friheds Purpur-Klædning på Hvad gjør det godt i Bryst At følge Jesu Røst På Sandheds Sti Alt Ondt forbi Til Himlens Sorgenfri! Lad Verden sig ei bilde ind Endnu engang at få mig blind Nej, nej Den Vej Til Pølen går jeg ej Nej, je ger kjøbt for dyre til At prøve Syndens Lykke-Spil; Jeg blæser ad Den Lokke-Mad Og ser til Himlen glad Mit Hjerte I mig ler Når jeg min Grav beser Ei Blomster-Dal Ei Fyrste-Sal Så try gen Seng mig vise skal Min Død er Færgemand Til Livets faste Land Gud Zebaot Hans eget Slot Ja! Det er evig godt Er Vinden her skjønt tidt imod At spæge lidt det kåde Blod Al Kur Er sur For mennesklig Natur; Den gjør dog let Som Rå og Hind Det derudi forsøgte Sind Ja, Korsets Hegn Er just det Tegn Til Friheds rette Egn